
En personlighed med personlighed.
Spørg enhver dobermannejer, og de vil fortælle at en dobermann er en personlighed med personlighed.
At tale om det at have en dobermann i huset er at forklare det forhold du har til et anden familiemedlem, for en dobermann kræver og optager meget plads i dit liv.
Det er en meget lærenem hund, men det er vanskeligt at få tingene perfekt, for en dobermann vil altid forsøge at sætte sin egen signatur på hvad du gør.
Og der er ikke en dobermann der har den samme personlighed..
Det er ikke klogt at gemme en dobermann væk fra omverdenen, og kun tage den frem en gang imellem.
Dobermannen er ikke skabt til at være alene, den vil være sammen med sin ejer, følge dig, hjælpe dig, elske og beskytte dig, altid.
En dobermann tolerere ikke at blive udelukket fra familien, for en dobermann, der er ensom og keder sig, ender som regel i problemer.
Af natur er en dobermann venlig og fredelig, og i hjemmet er den meget hengiven og glad for børn.
Dobermannen er en meget følsom hund, og meget bevidst om dine følelser og ønsker.
Hvis du er i selvskab med nogen du ikke bryder dig om, så kan din dobermann mærke det og den vil være mere opmærksom på sin ejers udstråling og kropsprog end normal.
Det er meget normalt for en dobermann at smile, (tage sine øre helt tilbage, vise sine tænder og logre med halen), placere sin bagdel i dit skød, og stille sig med siden til for at få opmærksomhed, alt dette gør de af glæde.
Den vil ofte følge dig fra rum til rum, så du skal være villig til at acceptere ideen om sjældent at gå på badeværelset alene... 
og aldrig komme i første række i skuffer og skabe... 
Dobermannen er hundverdens Ferrari og kræver en temmelig involveret ejer.
Dobermannens livsglæde, komplekse karakter og temperament kræver ekstra tid til socialisering, lydigheds træning og motion.
Det sværeste ved at eje en dobermann er, når du bliver konfronteret med dens dødelighed.
Det er når man står ansigt til ansigt med den eneste skuffelse i at blive en dobermannejer, er tabet af et elsket familiemedlem.
Fakta: Citat fra Guinness rekord bog 1991:
Verdens bedste sporhund anses for at være en dobermann pinscheren "Sauer" afrettet af kriminaloverbetjent Herbert Kruger. Hunden fulgte i 1925 på færten alene 160 km tværs over den sydamerikanske ørken Great Karoo.

A personality with personality.
Ask any dobermannowner and they will tell you that a dobermann is a personality with personality.
Talking about having a dobermann in the house, is to explain the fact that you have a second family member, a dobermann takes much time and space in your life.
It is a very easy learning dog, but it is difficult to get things perfect for a dobermann will always try to put his signature on what you does.
And there is not a dobermann who has the same personality...
It is not wise to save a dobermann away from the world and only take it out once in a while to show of.
The Dobermann is not created to be alone, it will be with his owner, follow you, help you, love and protect you, allways.
A dobermann do not tolerate being excluded from the family, a dobermann who are lonely and bored, usually ends in trouble.
By nature a dobermann is friendly and peaceful, and at home he is very affectionate and good with children.
The Dobermann is a very sensitive dog, and very conscious of your feelings and wishes.
If you are Sociallysing with anyone you do not like, so your dobermann feel it and it will pay more attention to its owner's radiance and body language than normal.
It is very normal for a dobermann smile, (taking his ears back, showing his teeth and wag of the tail), put his backside in your lap and make himself the next to get attention, all this makes the joy.
It will often follow you from room to room, so you must be willing to accept the idea that rarely go to the bathroom alone ... 
and never come first in the drawers and lockers...
In the dog world the Dobermann is a Ferrari and requires a fairly involved owner.
The lifejoy of the Dobermann and his complex nature and temperament require extra time for socializing,
obedience training and exercise.
The hardest part of owning a dobermann is when you are confronted with their mortality.
It is when you stand face to face with the only disappointment in being a dobermannowner is the loss of a beloved family member.
|